Bavarian Nordic - Den sunde arbejdsplads
Hvordan vi vælger at leve vores liv i forhold til motion,
kost, rygning og alkohol mm. er naturligvis altid den enkeltes eget
ansvar, men vi tror på, at sundhedsfremme er mere end frisk
frugt og blandt andet også handler om at tage et fælles
ansvar.
Bavarian Nordic ønsker at give medarbejderne reelle
muligheder og valg, som gør det lettere at vælge en
sundere måde at leve på. Vi ønsker ikke at
foreskrive, hvordan den enkelte medarbejder skal leve. I stedet har
vi valgt at tilbyde en række goder, der tilgodeser så
mange af vores medarbejderes behov som muligt; herunder:
Sund frokostordning: Vi har egen kantine, som hver
dag tilbyder en sund frokost med bl.a. friskbagt brød,
salatbar og årstidens friske frugt, samt diverse
drikkevarer.
Sundheds- og behandlingsforsikring: Vi sikrer
medarbejderne adgang til bl.a. fysioterapi, kiropraktik samt til
syge- og hospitalsbehandling uden ventetid. Og vi giver plads til,
at vi på forskellige tidspunkter i vores liv møder
forskellige udfordringer og ønsker at understøtte
vores medarbejdere, hvis en krise eller anden psykisk belastning
pludseligt rammer, hvorfor vi tilbyder hjælp til professionel
psykologisk bistand.
Motion: Én eftermiddag om ugen mødes
vores løbeklub til kortere og længere løbeture
i det omkringliggende område. Personaleforeningen
står samtidig for diverse arrangementer som den årlige
DHL stafet i Fælledparken, "vi cykler til
arbejde"-konkurrence mm.
Rygepolitik: Vi er en ikkeryger-organisation. Dog
har vores medarbejdere lov til at ryge udenfor.