Annemette, Lab. Technician

Jeg har været ansat i Bavarian Nordic siden januar 2007 og arbejder i Quality Control.

Jeg startede i Sample Flow & Stability Team og har siden januar 2009 været i et nydannet Raw Material Team.

Vores primære opgaver er at modtage de råvarer, der skal bruges i produktionen og sørge for, at der bliver udtaget prøver til tests såvel internt som eksternt.

Efterhånden som de forskellige analyser er færdige, sørger vi for at indsamle data og udfærdige analysecertifikater. Derudover har vi flere spændende udviklingsopgaver som f.eks. implementering af nye råvarer og nyt udstyr. Eftersom vi som selvstændigt team er forholdsvis nyt, er der masser af udfordringer, og der er aldrig to dage, der er ens.

Jeg er utrolig glad for at være ansat i Bavarian Nordic; det er spændende at være del af en virksomhed i vækst, hvor der samtidig er gode muligheder for personlig udvikling.