Bavarian Nordic offentliggør årsregnskab for 2010 og opdaterer på udviklingsstrategien for PROSTVAC®
10 marts 2011
Download pdf
Kvistgård, Danmark, 10. marts 2011 - Bavarian
Nordic A/S (OMX: BAVA) har i dag offentliggjort selskabets
årsrapport for 2010, der kan downloades fra selskabets
hjemmeside. Nedenfor følger en gennemgang af de vigtigste
begivenheder i 2010, samt væsentlige begivenheder efter
regnskabsårets udløb.
Resultatet for 2010 blev en omsætning på DKK 314
mio. og et underskud før skat på DKK 484 mio., hvilket
stort set er i overensstemmelse med selskabets forventninger og
seneste udmelding. Ved udgangen af 2010 udgjorde kapitalberedskabet
DKK 460 mio.
Anders Hedegaard, administrerende direktør i Bavarian
Nordic, udtaler: "Med påbegyndelsen af IMVAMUNE®
leverancer til USA og en solid anerkendelse af PROSTVAC® via de
regulatoriske milepæle, der er blevet opnået, må
2010 siges at have været et fantastisk år. Vi er kommet
godt igennem udfordringerne i opskaleringen af vores produktion, og
er nu gearet til at producere og levere de resterende 18 millioner
doser IMVAMUNE®, der udestår i basiskontrakten med den
amerikanske regering, og som allerede fra udgangen af 2011 vil
sikre positive pengestrømme i vores Infectious Disease
division. Inden for Cancer Vaccines divisionen har der været
arbejdet på at færdiggøre forberedelserne til
fase 3 forsøg med PROSTVAC®, der som det første
projekt i Bavarian Nordics historie når ind i disse
afgørende studier."
Opdateret udviklingsstrategi for
PROSTVAC®
Efter den nylige aftale i december 2010 med de amerikanske
sundhedsmyndigheder om en Special Protocol Assessment (SPA) for de
afgørende fase 3 studier med PROSTVAC®, er det
selskabets overbevisning, at de regulatoriske krav til godkendelsen
af PROSTVAC® er mere gunstige end hidtil forventet.
PROSTVAC® udgør en stor forretningsmulighed for
Bavarian Nordic. PROSTVAC® er en terapeutisk standardvaccine
på vej i senfase klinisk udvikling, som i et fuldt
kontrolleret fase 2 studie har vist potentiale til at
forlænge livet for patienter med fremskreden prostatacancer
med 8,5 måneder i forhold til placebo (svarende til
forlængelse på 50%). PROSTVAC® har vakt begejstring
i lægeverdenen og har modtaget positiv feedback som en
potentiel ny og effektiv vaccine til behandling af
prostatacancer.
Det er selskabets opfattelse, at dette potentiale ikke er fuldt
ud afspejlet i de for tiden fremsatte forslag til
aftalevilkår, og at der kan være flere fordele i form
af værdi for aktionærerne ved at fastholde kontrollen
via egenudvikling af vaccinen.
Bavarian Nordic er af den opfattelse, at den overordnede
udviklingsplan, samt tidspunktet for opstart af fase 3
forsøg med PROSTVAC® skal fastholdes med henblik
på at sikre speed-to-market.
Bavarian Nordic har igangværende partnerdiskussioner
omkring udviklingen og kommercialiseringen af PROSTVAC®. Om end
indgåelsen af et partnerskab fortsat er et vigtigt strategisk
mål for Bavarian Nordic, er selskabet af den opfattelse, at
en fastholdelse af fremdriften i udviklingen af PROSTVAC® er
essentiel for at kunne maksimere værdien for selskabets
aktionærer.
Derfor er selskabet i øjeblikket i færd med at
vurdere alternative muligheder til finansiering af den fortsatte
udvikling af PROSTVAC®, herunder især muligheder for at
forfølge en uafhængig udvikling, sideløbende
med fortsættelse af partnerdiskussionerne. Selskabet
overvejer i denne henseende en fortegningsemission, der skal
generere tilstrækkelig kapital til, i kombination med
positive pengestrømme fra selskabets øvrige drift i
de kommende år, at finansiere de afgørende fase 3
forsøg med PROSTVAC®. Selskabet vil afslutte disse
overvejelser og præsentere konklusionerne heraf på den
ordinære generalforsamling den 26. april
2011.
Forventninger til 2011
Bavarian Nordics forventninger til omsætning og resultat
før skat omfatter de økonomiske konsekvenser ved
opstart af fase 3 studiet for PROSTVAC® i 2011.
Bavarian Nordic forventer at levere 4 mio. doser IMVAMUNE®
til USA i 2011. Heraf forventes ca. 3 mio. doser at blive
indtægtsført, men kun ca. 2 mio. doser at bidrage til
pengestrømme som følge af forventede sene leverancer
samt accept fra BARDA i fjerde kvartal 2011.
I 2011 forventer selskabet en omsætning i
størrelsesordenen DKK 500 mio. og et underskud før
skat i størrelsesordenen DKK 350 mio.
Forventninger til IMVAMUNE® 2012-13
Leverancerne af de resterende forventede 14 millioner doser
IMVAMUNE® under RFP-3 kontrakten forventes at blive nogenlunde
ligeligt fordelt over årene 2012 og 2013. Med udgangspunkt i
den forventede leveringsplan, forventes pengestrømme i
Infectious Disease divisionen at være positive fra og med
fjerde kvartal 2011.
I 2012-2013 forventes de akkumulerede frie pengestrømme
for Infectious Disease divisionen at være positive med ca.
DKK 350 mio. inklusive omkostninger til fase 3 forsøg med
IMVAMUNE®, men eksklusive hold-back betalingen på USD 50
mio.
Vigtige begivenheder i 2010
- Regulatorisk anerkendelse af PROSTVAC® hos de amerikanske
sundhedsmyndigheder som følge af et succesfuldt fase 2
afslutningsmøde (end of Phase 2 meeting), Fast Track status
og aftale om en Special Protocol Assessment for fase 3
programmet
- Opfyldelse af de amerikanske sundhedsmyndigheders krav til
potentiel anvendelse af IMVAMUNE® i HIV-smittede i
tilfælde af en nødsituation og efterfølgende
påbegyndelse af leverancer til det amerikanske strategiske
nationale beredskabslager. 2 millioner doser blev leveret i
2010
- Performance-baseret milepælsbetaling på USD 25 mio.
blev modtaget som led i RFP-3 kontrakten
- Fase 2 data fra studie i patienter med atopisk dermatitis blev
indsendt til de amerikanske sundhedsmyndigheder. Dataene vil
potentielt kunne understøtte en udvidelse af den planlagte
anvendelse af IMVAMUNE® i USA
- Fase 3 protokoller indsendt til de amerikanske
sundhedsmyndigheder til understøttelse af en
lægemiddelgodkendelse af IMVAMUNE® under "animal
rule"
- Milepæle blev opnået i udviklingen af
frysetørret IMVAMUNE®, hvilket udløste fortsat
finansering fra den amerikanske regering (BARDA)
- Finansiering blev modtaget fra U.S. National Institutes of
Health (NIH) til at videreføre Bavarian Nordics tidlige
forskning i anvendelsen af MVA-BN® til beskyttelse mod
filovirus (Ebola og Marburg virus)
Begivenheder efter regnskabsårets
udløb
Nyt fase 2 studie med PROSTVAC® i kombination med
kemoterapi
Et nyt multicenter, randomiseret fase 2 studie med PROSTVAC®
i 144 patienter med metastatisk kastrationsresistent prostatacancer
blev påbegyndt i februar 2011. Studiet sammenligner
PROSTVAC® efterfulgt af docetaxel (kemoterapi) med docetaxel
som monoterapi.
Patienter i PROSTVAC® gruppen vil gennemgå en
accelereret behandling med PROSTVAC® (5 vaccinationer på
2 måneder) efterfulgt af docetaxel og prednisone.
Kontrolgruppen vil udelukkende modtage docetaxel og prednisone.
Efter sidste behandling, vil der foregå en opfølgning
på patienterne hver tredje til sjette måned i fem
år.
Studiets primære mål er evaluering af overlevelse.
De sekundære mål omfatter blandt andet evaluering af
responsrater for det prostataspecfikke antigen (PSA) samt
evaluering af sammenhængen mellem udviklingen i PSA-specifik
immunrespons, progressionstid og overlevelsen i patienter, der
modtager denne behandlingsform.
Studiet udføres af The Eastern Cooperative Oncology Group
(ECOG), der er en af de største
cancerforskningsorganisationer i USA. Dr. Doug McNeel fra
University of Wisconsin er principal investigator i studiet.
Studiet finansieres af National Cancer Institute (NCI) og
udføres som led i den fælles forsknings- og
udviklingsaftale (CRADA) mellem Bavarian Nordic og NCI omkring
udviklingen af PROSTVAC®.
Nyt forskningsprojekt kan føre til udvikling af
nye cancervacciner
I marts 2011 indgik Bavarian Nordic i et nyt dansk
forskningsprojekt, hvis formål er at afdække virus og
bakterier, som kan være mulige årsager til udvikling af
cancer. Identifikation af sådanne virus er et vigtigt trin
på vejen til udvikling af cancervacciner. Bavarian Nordic er
udvalgt som partner i projektet og vil blive forbeholdt de
eksklusive rettigheder til at kommercialisere cancervacciner, som
måtte blive udviklet på baggrund af projektet. Indtil
eventuelle virus, som kan lede til den videre udvikling af nye
vacciner, er blevet identificeret, er selskabets deltagelse i
projektet forbundet med minimale omkostninger.
Forskningsprojektet indgår som en del af et større
projekt, der netop har modtaget en rekordbevilling på
næsten DKK 90 mio. fra Højteknologifonden,
gennemføres i samarbejde mellem Bavarian Nordic og nogle af
de mest anerkendte forskere fra universiteter i Danmark.
Ny dato for offentliggørelse af regnskab for 1.
kvartal
Selskabet har flyttet datoen for offentliggørelse af
delårsrapporten for 1. kvartal fra 18. maj 2011 til 31. maj
2011.
Generalforsamling
Den ordinære generalforsamling for 2011 vil blive afholdt
tirsdag den 26. april 2011 kl. 16.00 på Comwell Borupgaard,
Nørrevej 80, 3070 Snekkersten. I overensstemmelse med
selskabets vedtægter § 12, skal aktionærer, der
ønsker emner optaget på dagsordenen, fremsætte
skriftlig anmodning herom over for bestyrelsen senest mandag den
14. marts 2011. Anmodninger skal fremsendes pr. e-mail til investor@bavarian-nordic.com
eller via almindelig brevpost til selskabets hovedkontor.
Asger Aamund
Bestyrelsesformand
Telefonkonference
Der afholdes telefonkonference i dag kl. 09.00 og igen kl.
16.00, hvor administrerende direktør Anders Hedegaard vil
præsentere resultatet for 2010. Den medfølgende
præsentation kan i forvejen downloades på selskabets
hjemmeside: www.bavarian-nordic.com/ar2010.
På telefonkonferencen deltager endvidere Reiner Laus,
Executive Vice President og Division President Cancer Vaccines, Ole
Larsen, CFO og Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor
Relations.
Dial-in nummer fra Danmark er +45 32 71 46 07.
For yderligere oplysninger, se venligst www.bavarian-nordic.com/ar2010.
Økonomisk udvikling i 2010
Resultatet før skat udviste et underskud på DKK 484
mio. (2009: underskud DKK 331 mio.). Selskabets seneste udmeldte
forventninger var et underskud for 2010 på DKK 450 mio. Den
negative afvigelse skyldes overvejende, at selskabet opnåede
en lidt lavere omsætning end forventet samtidig med, at
selskabet er kommet længere med forberedelserne til fase 3
studier med PROSTVAC®, hvilket har medført øgede
omkostninger.
Bavarian Nordic genererede i 2010 en omsætning på
DKK 314 mio. (2009: DKK 75 mio.). Størstedelen af
omsætningen kommer fra leverance af 2 millioner doser af
IMVAMUNE® til den amerikanske regering. Den resterende
omsætning vedrører primært indtægter
på udviklingskontrakter indgået med den amerikanske
regering (RFP-2 og frysetørret IMVAMUNE®).
Selskabets kapitalberedskab udgør DKK 460 mio. ved
udgangen af året (2009: DKK 205 mio.).
Egenkapitalen udgør DKK 810 mio. pr. 31. december 2010
(2009: DKK 704 mio.).
Resultatforventninger til 2011
I 2011 forventer Bavarian Nordic at levere 4 mio. doser
IMVAMUNE® til USA. Heraf forventes ca. 3 mio. doser at blive
indtægtsført, men kun ca. 2 mio. doser at bidrage til
pengestrømme som følge af forventede sene leverancer
samt accept fra BARDA i fjerde kvartal 2011.
Bavarian Nordics forventninger til omsætning og resultat
før skat omfatter de økonomiske konsekvenser ved
opstart af fase 3 studiet for PROSTVAC® i 2011.
Selskabet er i øjeblikket i færd med at vurdere
alternative muligheder til finansiering af den fortsatte udvikling
af PROSTVAC®, herunder især muligheder for at
forfølge en uafhængig udvikling, sideløbende
med fortsættelse af partnerdiskussionerne. Selskabet
overvejer i denne henseende en fortegningsemission, der skal
generere tilstrækkelig kapital til, i kombination med
positive pengestrømme fra selskabets øvrige drift i
de kommende år, at finansiere de afgørende fase 3
forsøg med PROSTVAC®. Selskabet vil afslutte disse
overvejelser og præsentere konklusionerne heraf på den
ordinære generalforsamling den 26. april 2011, hvor selskabet
endvidere forventer at udmelde sine forventninger til
kapitalberedskabet ved udgangen af 2011.
I 2011 forventer selskabet en omsætning i
størrelsesordenen DKK 500 mio. og et underskud før
skat i størrelsesordenen DKK 350 mio. Omsætningen
på DKK 500 mio. forventes udgjort af leverancerne af
IMVAMUNE® under RFP-3 kontrakten samt omsætning fra
allerede indgåede forskningskontrakter, herunder den
igangværende RFP kontrakt om frysetørret IMVAMUNE®
og den igangværende RFP-2 kontrakt.
Frie pengestrømme fra drift og investeringer i 2011
forventes at være negative med ca. DKK 600 mio. og forventes
at være nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to divisioner.
I Infectious Disease divisionen skyldes dette hovedsageligt
opskalering af produktionen fra 2 til 4 batcher om ugen, samt at
betalinger for de sene leverancer i 2011 først indgår
senere. I januar 2011 opskalerede selskabet med succes produktionen
fra 2 til 3 batcher om ugen, og den videre opskalering til 4
batcher er planlagt til at foregå i tredje kvartal 2011. I
Cancer Vaccines divisionen er de negative pengestrømme
primært relateret til påbegyndelsen af fase 3
forsøg med PROSTVAC®. Omkostningerne til fase 3
forsøget estimeres til USD 150 mio. i perioden
2011-2015.
Såfremt der ikke findes alternative
finansieringsmuligheder til den fortsatte udvikling af
PROSTVAC® i 2011, vil Bavarian Nordic komme i en situation,
hvor selskabet ville være nødsaget til at
udsætte påbegyndelsen af fase 3 forsøg med
PROSTVAC®, samt reducere sine øvrige forsknings- og
udviklingsprogrammer, undtagen IMVAMUNE® programmet, samt
endvidere reducere omkostninger i supportfunktioner og
investeringer for at kunne sikre den fortsatte drift.
Hovedtal for koncernen
2006-2010
mio.
DKK
2010
2009
2008
2007
2006
Resultatopgørelse
Nettoomsætning
314,1
74,8
208,8
332,1
175,3
Produktionsomkostninger
444,5 140,1
196,7
64,5
136,3
Forsknings- og
udviklingsomkostninger
210,8 164,0
129,6
243,6
118,4
Distributions- og administrationsomkostninger
132,9 111,9
92,0
89,1
124,4
Resultat før renter og skat
(EBIT)
(474,1)
(341,2)
(209,5)
(65,0) (203,8)
Finansielle poster,
netto
(9,4)
10,1
26,2
14,5
(1,0)
Resultat før
skat
(483,4)
(331,1)
(183,3)
(50,5) (204,8)
Årets
resultat
(389,9)
(266,3)
(150,4)
(63,5) (160,9)
Balance
Langfristede
aktiver
829,2 715,1
594,2
538,8
568,2
Kortfristede
aktiver
637,9 556,0
1.100,0
1.193,2
386,2
Samlede
aktiver
1.467,1 1.271,1
1.694,3
1.732,1
954,4
Egenkapital,
ultimo
810,4 704,2
1.015,1
1.217,7
691,4
Langfristede
forpligtelser
106,5 113,0
52,7
134,7
150,6
Kortfristede
forpligtelser
550,2 453,9
626,5
379,7
112,4
Pengestrømsopgørelse
Likvide midler og
værdipapirer
355,7 185,0
795,9
913,6
332,7
Pengestrømme fra
driftsaktiviteter
(239,9)
(484,0)
(22,4)
163,2 (194,5)
Pengestrømme fra
investeringer
(45,8)
26,1
(81,5)
(16,1) (192,2)
Investering i materielle
anlægsaktiver
45,7
50,6
12,0
5,8
73,9
Pengestrømme fra
finansieringsaktiviteter
471,0
(30,8)
(15,1)
440,4 219,0
Nøgletal (i DKK)
Indtjening pr.
aktie
- basis pr. aktie á DKK 10
(33,5)
(34,0)
(18,7)
(8,0)
(25,8)
- udvandet pr. aktie á DKK
10
(33,5)
(34,0)
(18,7)
(8,0)
(25,8)
Indre værdi pr.
aktie
62,5
88,6
129,9
155,8
108,4
Børskurs,
ultimo
245
144
132
293
582
Børskurs/Indre
værdi
3,9
1,6
1,0
1,9
5,4
Udestående aktier i t.stk,
ultimo
12.962 7.952
7.816
7.816
6.376
Egenkapitalandel
55%
55%
60%
70%
72%
Antal arbejdere omregnet til fuldtid,
ultimo
402
354
294
264
233
Indtjening pr. aktie er beregnet i overensstemmelse med IAS 33,
"Indtjening pr. aktie".
Øvrige nøgletal er beregnet i overensstemmelse med
Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og
Nøgletal 2010".
Kontakt:
Anders Hedegaard, adm. direktør
Telefon: +45 23 20 30 64