Bavarian Nordic offentliggør prospekt i forbindelse med fortegningsemission af op til 3.975.872 stk. nye aktier á nominelt DKK 10 til kurs DKK 80 pr. aktie ("Udbuddet")
08 januar 2010
Download pdf
Ikke til offentliggørelse
eller distribution, direkte eller indirekte, i Australien, Canada,
Japan eller USA
Denne meddelelse er ikke et tilbud om
køb eller salg af værdipapirer i Bavarian Nordic A/S
("Værdipapirer") i Australien, Canada, Japan eller USA eller
i nogen anden jurisdiktion. Værdipapirerne må ikke
tilbydes eller sælges i USA uden registrering eller i henhold
til en undtagelse fra registreringspligten efter U.S. Securities
Act fra 1933 med senere ændringer. Udstederen af
Værdipapirerne har ikke registreret og agter ikke at
registrere Værdipapirerne eller en del heraf i USA eller i
nogen anden jurisdiktion uden for Danmark og Storbritannien og har
ikke til hensigt at foretage noget offentligt udbud af
Værdipapirerne i USA eller i andre jurisdiktioner uden for
Danmark og Storbritannien. Kopier af denne meddelelse må ikke
distribueres i Australien, Canada, Japan eller USA.
Kvistgård, Danmark, 8. januar 2010 - Bavarian
Nordic A/S (OMX: BAVA) ("Selskabet") offentliggør i dag et
prospekt i forbindelse med en fortegningsemission. Selskabets
aktionærer har fortegningsret til at tegne nye aktier i
forholdet 2:1 til kurs DKK 80 pr. aktie á DKK 10.
Tegningsforholdet er på 2:1, dvs. at der bliver tildelt
én (1) tegningsret for hver eksisterende aktie, og der skal
to (2) tegningsretter til at tegne én (1) ny aktie mod
betaling af udbudskursen.
Der henvises til prospektet i sin helhed for en beskrivelse af
Selskabet og Udbuddet.
Baggrund for Udbuddet og anvendelse af
provenu
Provenuet for Udbuddet vil blive anvendt til at opfylde
koncernstrategien indenfor biodefence og cancer i form af
fastholdelse af fremdriften i produktionen af IMVAMUNE®,
opnåelse af strategisk fleksibilitet i den kliniske udvikling
af PROSTVAC™ samt nye tiltag indenfor de to
forretningsområder.
Efter Udbuddet vil Koncernen arbejde på at konsolidere
sine driftsaktiviteter indenfor forretningsområdet biodefence
samt udvide canceraktiviteterne. Endvidere vil Koncernen sikre, at
virksomheden har et passende kapitalgrundlag til at styrke
virksomhedens fremtidige driftsmæssige fleksibilitet.
Således forventer Koncernen at være i stand til at
opretholde fremdriften i udviklingen, produktionen og leveringen af
IMVAMUNE® og fortsætte fase III forberedelsen af
PROSTVAC™.
Bruttoprovenuet fra Udbuddet forventes at udgøre ca. DKK
318,1 mio., hvis Udbuddet fuldtegnes.
Udbud
Udbuddet omfatter op til 3.975.872 stk. nye aktier á
nominelt DKK 10 med fortegningsret for de eksisterende
aktionærer.
Bestyrelsen har den 8. januar 2010 truffet beslutning om at
udnytte en del af den i vedtægterne indeholdte bemyndigelse
til at forhøje Selskabets aktiekapital med nominelt DKK
39.758.720, svarende til 3.975.872 stk. aktier á DKK
10.
Udbudskurs
De udbudte aktier udbydes til kurs DKK 80 pr. aktie á DKK
10, franko.
Tegningsretter
Tegningsretter tildeles aktionærer, der fredag den 15.
januar 2010 kl. 12.30 (dansk tid) er registreret i VP Securities
A/S som aktionærer i Bavarian Nordic A/S. Registrerede
aktionærer vil blive tildelt én (1) tegningsret pr.
eksisterende aktie á DKK 10 i Selskabet. Aktier, der handles
efter tirsdag den 12. januar 2010, handles eksklusive
tegningsretter og oppebærer dermed ikke ret til at tegne nye
aktier til udbudskursen.
Tegningsforhold
To (2) tegningsretter berettiger indehaveren til at tegne
én (1) ny aktie mod betaling af
udbudskursen.
Tegningsperiode
De nye aktier tegnes i perioden fra lørdag den 16. januar
2010 kl. 9.00 dansk tid til fredag den 29. januar 2010 kl. 17.00
dansk tid. Tegningsretter, som ikke udnyttes i tegningsperioden,
mister deres gyldighed og værdi, og indehaveren af
sådanne tegningsretter er ikke berettiget til
kompensation.
Notering af og handel med nye aktier
De nye aktier vil blive registreret under en midlertidig ISIN
kode (DK0060205185). De nye aktier vil ikke blive handlet og
officielt noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S under den
midlertidige ISIN kode. De nye aktier forventes optaget til handel
og officiel notering i ISIN kode for eksisterende aktier torsdag
den 4. februar 2010.
Handel med tegningsretter
Tegningsretter til de udbudte aktier kan handles på NASDAQ
OMX Copenhagen A/S fra onsdag den 13. januar 2010 kl. 9.00 dansk
tid til tirsdag den 26. januar 2010 kl. 17.00 dansk tid.
Tegningsretterne vil blive optaget til handel og official
notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S under ISIN koden
DK0060205268.
Forventet tidsplan for de vigtigste
begivenheder
|
Sidste dag for handel med eksisterende
aktier, inklusive tegningsretter:
|
12. januar 2010.
|
|
Første dag for handel med eksisterende
aktier, eksklusive tegningsretter:
|
13. januar 2010.
|
|
Handelsperioden for tegningsretter begynder:
|
13. januar 2010 kl. 9.00 dansk tid.
|
|
Tildelingstidspunkt for tegningsretter:
|
15. januar 2010 kl. 12.30 dansk tid.
|
|
Tegningsperioden for nye aktier begynder:
|
16. januar 2010 kl. 9.00 dansk tid.
|
|
Handelsperioden for tegningsretter slutter:
|
26. januar 2010 kl. 17.00 dansk tid.
|
|
Tegningsperioden for nye aktier slutter:
|
29. januar 2010 kl. 17.00 dansk tid.
|
|
Offentliggørelse af resultatet af Udbuddet:
|
Senest to bankdage efter tegningsperiodens udløb,
forventeligt den 2. februar 2010.
|
|
Gennemførelse af Udbuddet:
|
Udbuddet bliver kun gennemført, når og hvis de nye
aktier, der tegnes, udstedes af Bavarian Nordic A/S efter
registrering af kapitalforhøjelsen i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, hvilket forventes at ske 2. februar 2010.
|
|
De nye aktier optages til handel og officiel
notering i ISIN kode for eksisterende aktier:
|
4. februar 2010
|
Garanti
Udbuddet er ikke garanteret.
Joint Lead Managers
Nordea Markets (division af Nordea Bank Danmark A/S) og SEB
Enskilda, Skandinaviska Enskilda Banken AB (publ) (Copenhagen
Branch) er Joint Lead Managers på
Udbuddet.
Prospekt
Prospektet indeholdende detaljerede informationer om Bavarian
Nordic og de fuldstændige udbudsbetingelser vil efter
offentliggørelse ligge til gennemsyn på Bavarian
Nordic A/S' kontor, Hejreskovvej 10A, 3490 Kvistgård og vil
ligeledes blive fremsendt til de af selskabets navnenoterede
aktionærer, der har fremsat begæring herom. Prospektet
er - bortset fra personer omfattet af lovgivning, der forhindrer
dette - endvidere tilgængeligt på hjemmesiden
www.bavarian-nordic.com, ligesom prospektet kan rekvireres ved
henvendelse til:
|
Nordea Bank Danmark A/S
Securities Operations/HH7324
P. O. Box 850
0900 København C
Tlf.: +45 33 33 50 92
E-mail: prospekt.ca@nordea.com
|
SEB Enskilda, Copenhagen Branch
Silkegade 8
1113 København K
Tlf.: +45 36 97 74 00
E-mail: prospekt@enskilda.dk
|
Kontakt:
Anders Hedegaard, adm. direktør
Telefon: +45 23 20 30 64